De røde næsers dag

Hospitalsklovnen Filop sørgede også for, at alle deltagere kom det sidste stykke over målstregen.

2. pinsedag havde hospitalsklovnen Filop taget turen helt fra klovneskoven (som ligger lige udenfor Thyregod) til Brande Stadion, hvor der for første gang skulle afholdes Klovneløb.

Klovneløbet, der i år kan fejre 10-års jubilæum, bliver afholdt landet over for at samle penge ind til hospitalsklovnenes arbejde, og når Filop ikke spreder stemning og højt humør i forbindelse med løb, er det da også netop dette, hun optræder som.

I Brande var det Nanna Christoffersen, der havde taget initiativ til at få byen på Klovneløbskortet, og med knap 90 deltagere blev premieren en pæn succes.

- Det gik over al forventning, lød det efterfølgende fra Nanna, der fortæller, at hun har fået meget ros for arrangementet, som hun derfor regner med at gentage til næste år.

Satte man forud for starten ved middagstid sin lid til vejrudsigten, var der ellers ikke meget der tydede på, at vejrguderne generelt er hospitalsklovne specielt venligt stemt, men da det kom til stykket, holdt skyerne stort set tæt, så deltagerne kunne nå rundt på de to ruter på henholdsvis knap 2 og knap 5 km uden at blive totalt gennemblødt – med mindre man da som et par af drengene på den korte rute fandt ud af, at der var en chance for at komme først i mål; i deres tilfælde skyldtes de røde kinder og fugtige pander sved efter en heftig slutspurt.

Se flere billeder fra Klovneløbet i galleriet nederst på forsiden.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul