De frivillige er guld værd for samfundet og vores kommune

Det er dejligt at se, hvor mange frivillige der er i vores kommune, og specielt kan jeg følge med i Brande hvor jeg selv bor og gør brug af forskellige faciliteter.
Når jeg tænker på frivillige, er det alt fra hjælp i en genbrugsbutik, der giver sociale tilskud, til at træne små poder på stadion på en kold regnvejrsdag. Jeg tænker alle, som udfører frivilligt arbejde i vores kommune.
Det betragter jeg som et fantastisk privilegium, at vi som borger kan tage imod sådanne tilbud. Det er min holdning, at vi som borgere får utroligt meget service for meget få offentlige kroner.
Det er derfor vigtigt, at vi stiller gode faciliteter til rådighed for de aktive, herunder giver mulighed for brug af offentlige bygninger, når de står tomme; jeg tænker i den forbindelse på alle de stævner som afvikles i kommunen. Stævner som tiltrækker mange unge og voksne mennesker til vores kommune til gavn for vores butikker.
Såfremt jeg kommer i byrådet, vil jeg derfor arbejde for at styrke vores foreninger, hvor der er mange frivillige, der gør en stor indsats. Det er mit mål, at vi skal være i top med service til vores foreninger.
Husk: Jeg vil lytte til jer som borger – men er også klar til at træffe beslutninger.
Erik René Pedersen, byrådskandidat for Venstre
Tilføj kommentar