Ikke mange kender ordet ”koblingsprocenten”, men alle kender ordet ”koblingspunktet”, der hvor en bil er i balance og holder stabilt, selv på en stejl bakke. Men koblingspunktet er et ømt punkt, for firer man for meget på det, ja så står bilen af.

Sådan er det også med koblingsprocenten. Presser man den for meget, ja så må friskoler lukke.

Friskolernes koblingspunkt er 75%. Det vil sige, at staten bevilger friskolerne 75% af de 68.300 kr., som en normalelev i de kommunale folkeskoler koster i gennemsnit.

Når en familie vælger, at deres barn skal gå på en friskole, skal kommunen kun betale 38.672 kr. af bloktilskuddet tilbage til staten. Kommunen kan altså putte 29.628 kr. tilbage i kommunekassen pr. elev. Penge, der måske kan bruges til at styrke folkeskolerne.

Koblingsprocenten har fra 1995-2010 været 75%. Fra 2010 til 2015 faldt den til 71%. Nu er den 76%, fordi friskolerne har fået en ekstra procent til inklusion af børn med støttebehov.

Mattias Tagfejl kom vist ved en fejl til at sige, at hans parti vil have koblingsprocenten tilbage til de normale 71%.

Normale! Visse vasse. 71% har kun været gældende 2 år ud af 24. Normal er 75% som den har været 17 ud af de 24 år.

Og husk så lige på, at når der måles på forældres indkomst, uddannelse, beskæftigelsesfrekvens, etnicitet og civilstatus samt elevens udsathed - er der ingen nævneværdige forskelle på elever i folkeskoler og friskoler.

Midler, som friskolerne bruger til specialundervisning (tilsvarende elever i folkeskolerne, der går i specialklasser og på specialhold), ja dem afsnører de frie skoler selv af den statslige tildeling. Der er tale om 200 millioner, og friskolerne supplerer disse ressourcer med et betragteligt beløb fra egne kasser.

Kommunerne kan altså også her putte et anseeligt millionbeløb i kommunekassen. Penge, der måske kan bruges til at styrke folkeskolen.

Alle ansvarlige politikere står i kø for at støtte land- og yderområderne.

Også her får de hjælp af friskolerne, som jo netop i yderområderne er folkets skole og bidrager som det kit, der er med til at holde sammen på de små lokalsamfund.

Rigtig mange friskoler har en fripladspulje afsat, netop for at den enlige mor med tre børn kan have sine børn på den lokale friskole.

Også her hjælper friskolerne med en social opgave.

Friskolerne er mange steder et mødested for civilsamfundets mangfoldige aktiviteter.

Det anslås, at de frie grundskoler udgør en samfundsbesparelse på godt 3 milliarder kroner årligt.

Det anslås, at falder koblingsprocenten med 4% vil det koste 100 friskoler eksistensgrundlaget og de må lukke. Der vil i særdeleshed være tale om friskoler i land- og yderområder, skoler under 200 elever og skoler med spinkle overskud.

Det anslås, at sænker man antallet af friskolebørn fra nuværende 18% til 10%, ja, så vil det betyde en meromkostning for kommunerne på 600 millioner kroner, hvilket alt andet lige vil betyde, at de kommunale skoler bliver endnu mere pressede.

Lad os beholde balancen og bevare fornuften. Holde hovedet koldt og hjertet varmt.

75% er et godt og rimeligt koblingspunkt.

Skoleleder Kent Lykke

Vestermarken 18

Brande