De første sammensvejsninger er klaret

USZ-formand Rune Lyager (t.h.) dirigerer med tropperne. Siddende med svejsevisiret slået op ses Thomas Meyer Jensen, der sammen med bestyrelseskollegaen Jonas Korsager er hovedkræfterne bag projektet.

Før sommerferien fik street sport-foreningen Urban Street Zone Ikast-Brande Kommunes Kultur- og fritidsudvalgs velsignelse til at bruge halvdelen af et bevilget ekstraordinært udviklingstilskud på 300.000 kr. til at etablere en udendørs skaterpark i forbindelse med foreningens 2 skaterhaller på Mylius-Erichsensvej, og mandag blev de første elementer til nyskabelsen leveret.

Blokvognen fra vognmand Michael Andersen var tungt læsset med de første jernelementer hentet på Serup Olesens fjernlager, og senere på dagen ankom de første læs sand med en anden lokal vognmand, Knud Sørensens biler.

Thomas Meyer Jensen og Jonas Korsager, der begge selv er skatere og har været medlemmer af foreningens bestyrelse siden starten, kastede sig straks over monteringen af de tunge jernelementer, som sammen med en travers fra en loftskran skal udgøre afgrænsningen af området, der vil blive belagt med en specialblandet beton fra IBF.

Det nye udendørsområde skal stå klar til officiel indvielse lørdag d. 26. september, samme dag som den første udgave af ”Urban graffiti festival” med deltagelse af 10 danske graffiti-kunstnere afholdes udenfor skaterhallen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul