Danmark Rundt når til Brande
Ikke siden 2016 har deltagerne i PostNord Danmark Rundt været forbi Brande, men i år bliver der igen lejlighed til at få et glimt af deltagerne i Danmarks største etapeløb.
Det sker på løbets 3. etape 18. august, som går fra Otterup på Fyn til Herning via bl.a. Brande. Etapen er på forhånd udråbt til årets kongeetape.
Her skal deltagerne bl.a. en tur op over den blandt cykelryttere sagnomspundne Gyldne Middelvej, og det er ikke noget tilfælde:
- Når etapen nu slutter i Herning, var det nærlæggende at inddrage elementer fra ”En forårsdag på Heden”, forklarer racemanager Jens Kasler med henvisning til endagsløbet med det officielle navn Grand Prix Herning, som normalt afvikles i starten af maj.
På etapen er der blevet plads til i alt 18,2 km. grusvej fordelt på 10 sektorer, hvoraf Den Gyldne Middelvej står for de 2 km. – af mange anset som det sværeste pavéstykke i Grand Prix Herning.
Læs mere i næste uges udgave af Brande Bladet eller klik her for at se en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte etaper.
Tilføj kommentar