Cyklist ramte bil i siden
Indsendt af Mikael Lund den ons, 12/05/2021 - 08:45

Tirsdag morgen kl. 08.13 skete der et mindre færdselsuheld på Storegade, hvor en 16-årig dreng kom cyklende i nordvestlig retning.
Bagved ham kom en 40-årig mandlig bilist fra Give kørende i samme retning, og da bilen var ud for cyklen, svingede cyklisten pludselig til venstre uden at orientere sig bagud og ramte derfor ind i siden på bilisten, der ikke kunne undgå en påkørsel.
Ifølge politiets døgnrapport kom ingen af de involverede til skade ved sammenstødet; der skete alene lettere materiel skade på bil og cykel.
Tilføj kommentar