Brande Hallerne med store byggeplaner
Det moderne forsamlingshus – ”Brandes Hus” – er visionen for en tilbygning til Brande Hallerne, der skal fungere som en sammenkobling den nye skole, Artium, som for øjeblikket er under opførelse i Centerparken. Skal visionerne blive til virkelighed, kræver det et tocifret millionbeløb.
”Brandes Hus” skal både fungere som det fysiske bindeled mellem hallerne og Artium, og som det sociale bindeled mellem byens borgere på tværs af interesser, nationalitet, alder og levevilkår.
Tilbygningen, som skal placeres i hjørnet mellem svømmehallen og Hal C, hvor der i dag er petanque-bane, skal være på 900 kvadratmeter med en førstesal på ca. 350 kvadratmeter. Prisen for hele herligheden ligger i omegnen af 15-18 mio. kr.
- Vi går efter ”limousinen”, forklarer centerchef Ole Madsen, som stort set siden sin tiltrædelse i december 2018 har været involveret i planerne om en sammenbygning med den kommende nye skole.
Læs meget mere om Brande Hallernes byggeplaner i næste uges udgave af Brande Bladet.
Kommentarer
Det lyder jo meget godt med
Det lyder jo meget godt med planerne for "Brandes Hus"
Håber så bare på, at der i planerne indgår opførelse af en ny petanquebane til erstatning for den nuværende, der jo så må vige for at gøre plads til byggeriet.
Tilføj kommentar