Slut med cykelryttere på Den Gyldne Middelvej

Af Villy Guldbrand Jensen

Gennem mange år har det været en fast tradition at cykelrytterne i Grand Prix Herning på deres rute skulle passere Den Gyldne Middelvej i Brande – men nu er det slut.

Den ikoniske grusvej som mange af de bedste ryttere gennem tiderne har kæmpet sig op og ned ad, er nu fortid som cykelrute.

Herning Cykle Klub, der står bag løbet, skriver at Den Gyldne Middelvej udgår på grund af en ny udstykning på vejen.

Dermed er Brande ikke mere med på ruten og muligheden for at se de bedste ryttere køre ned ad Den Gyldne Middelvej og gennem Brande videre nordpå er slut.

Løbet køres den 25. maj, og det er stadigvæk med Herning som startby og mål!

Kommentarer

Sørgeligt. Det er jo ikke korrekt at vejen nedlægges. For det første eksisterer den stadig; om end i en medtaget forfatning på en del af den. Vi har lige set Paris-Roubaix og den var da slem, så det var nok også gået an her i Brande. Den vil blive ændret til en cykel- og gangsti på den del der er nærmest Hyvildvej - man først når udstykningen etableres. For det andet har jeg - åbenbart forgæves - været i direkte kontakt med ruteplanlæggerne i HCK og forklaret dem om situationen. Det var i forbindelsen med høringen om lokalplanen. Ærgerligt at der ikke er blevet fulgt op på det.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Kvalitetfyrærkeri

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul