Brande er et U-land når det gælder en taxa

Det er blevet en næsten umulig opgave at skaffe en taxa i Brande, hvis man skal hjem fra en fest eller kommer med tog til byen

Af Villy Guldbrand Jensen

I de gode gamle dage, som ikke er så mange år siden, var det at få en taxa i Brande ikke nogen stor udfordring.

Ofte holdt de på banegården og ventede efter kunder eller man kunne få fat i dem ved at ringe til dem, så holdt de ved din dør eller der hvor du opholdt dig indenfor få minutter.

Sådan er det ikke længere.

Indtil for få år siden var det Ikast-Brande kommune der forestod taxa bevillinger – også i Brande.

Men i dag er det Færdselsstyrelsen der er øverste myndighed på området.

Det vil sige at alle vognmænd er tilsluttet et kørselskontor..

Vi har kontaktet Færdselsstyrelsen der fortæller at de ingen opgave har med at sikre, at der er landsdækkende taxiservice.

Da den nye taxilov trådte i kraft i 2018, skete der samtidig en liberalisering af taxiområdet hvilket blandt andet betyder, at man politisk bestemte, at det skulle være op til de enkelte taxivirksomheder/kørselskontorer at bestemme, hvilken service virksomheden ønsker at udbyde – og hvor virksomheden ønsker at virke. Der findes ingen krav om, at der skal være taxidækning eller kørselskontorer i alle egne af Danmark, fortæller Ditte Irene Knudsen, pressekonsulent i Færdselsstyrelsen.

- Jeg kan dog oplyse, at taxilovens § 29 giver mulighed for, at en kommune kan indgå kontrakt/aftale med et kørselskontor om at sikre dækning i et geografisk område eller indenfor et nærmere bestemt tidsrum.

Det vil være kontrakten, som bestemmer disse vilkår, og der vil ikke være tale om et forhold, som Færdselsstyrelsen som myndighed har indflydelse på, slutter Ditte Irene Knudsen, Pressekonsulent
Direktionssekretariatet.

 

Du skal ikke regne med at vi kommer

Lars Jensen, Danhostel Brande Vandrerhjem, kender kun alt for godt til problemer med at få en taxa i Brande.

- Vi har mange gæster der ønsker at benytte en taxa når de enten skal ud på en af Brandes mange virksomheder eller f.eks. til traktortræk der jo foregår uden for Brande.

Når jeg så ringer for at bestille en taxa til dem, spørger de hvor gæsten skal hen, og hvis det kun er en kort tur, så har de ikke tid, fortæller Lars Jensen, der også har oplevet at skulle bestille en taxa til lufthavnen i Billund og fik svaret at de først kunne komme kl. 8.30 når de havde kørt børnene i skole.

Der var flyet lettet for længst!

Mange af vore gæster ryster på hovedet af, at vi ingen taxa har i Brande, især ikke når vi har så mange store virksomheder i byen og samtidig har så højt et aktivitetsniveau i byen.

- Jeg kommer selv fra Skagen, og der har vi masser af taxaer – også i vinterhalvåret.

Derfor var det lidt af et chok at opdage at vi i Brande ikke har taxaer – der burde være repressalier hvis ikke de kan køre, fortsætter Lars Jensen, der i stedet oplever at han får svaret: jeg skal se om jeg kan skaffe en bil, men du skal ikke regne med noget.

 

Også Hotel Dalgas mener at taxakørsel har udviklingspotentiale i Brande.

- Står man på hotellet og skal bruge en taxa til en af de lokale virksomheder, er det omsonst at den ofte skal køre fra Herning, Billund eller Ejstrupholm.

Vi kører derfor af og til selv nogle af vores gæster ud til virksomhederne, fortæller hotelmanager Asger Månsson.

Beklagelse: Vi skal samtidig beklage at vi ikke gav Dantaxi tid nok til at de kunne kommentere denne artikel. Det følger vi op på i næste uge!

 

Læs hele artiklen i Brande Bladet i denne uge!

Kommentarer

det er det samme i billund komune især i grindsted 

 

 

Dantaxi er synlig i Brande og området. Der bor en vognmand i Brande. Vi er alle ærekær for hele området Herning Ikast-Brande. Vi har en del kunder i Brande. Jeg kan kun opfordre til at man bruger vores app.

Dantaxi i Herning har nattevagt søndag til torsdag fra klokken 23.50 til 06.00. Så der er taxi døgnet rundt men i spidsbelastninger kan det tage lidt længere tid. 

Herning gruppen er vores første prioritering Brande Herning og Ikast. 

Ved at bruge vores app kan I også følge hvor vi er og vi laver en tilbagemelding og hvornår vi er fremme. 

Det med der ikke er taxi til Brande er ikke sandt men jeg tror desværre det er uvidenhed. 

Så Brande er ikke et uland når det gælder at få en taxa så jeg vil sådan set opfordrer jeg til at prøve at se og acceptere at der engang imellem kan der gå lidt tid hvis vi har andre kunder. Mange gange kommer vi fra Herning eller Give-området men den nærmeste vogn bliver kaldt.

Vi glæder os til at møde jer derude. Dantaxi er Danmark største selskab så er der også en taxa til dig  

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul