Selvfølgelig er det dumt at lukke en hal, men det er heller ikke nødvendigvis klogt bare at råbe ad den onde kommune.

Af Anders Udengaard, Herningvej 127

Alle kan formodentligt blive enige om, at det er en ulykkelig og tåbelig situation, at velegnede lokaler risikerer at stå tomme, når der er brug for dem. Det er velbegrundet og legitimt, at mange ønsker, ja nærmest kræver, at der findes en løsning på konflikten mellem Ikast-Brande Kommune og Brande Hallerne, så både skolebørn og foreninger kan fortsætte med at have hjemme i lokalerne på den anden side af nytår.

Til gengæld virker det noget uovervejet, når debatten så hurtigt og så rasende er blevet domineret af synspunktet om, at det absolut må være de dumme politikeres skyld. Der synes at herske bred enighed om, at kommunen har snydt hallerne, at de uretmæssigt har pålagt dem urimelige ekstraopgaver og så selvfølgelig også den ulidelige gamle traver om, at det hele er et ondsindet plot, hvor Ikast stjæler alle Brandes penge.

Man kan sagtens mene, at den kommunale serviceaftale er uretfærdig overfor haller i de større byer, fordi der afregnes pr. kvadratmeter og ikke pr. bruger. Det kan man så arbejde for at få lavet om, men det vil formodentligt også betyde, at hallen i eksempelvis Blåhøj lukker, ti minutter efter aftalen er underskrevet.

Man kan sagtens mene, at Brande Hallerne automatisk burde have fået et forhøjet tilskud, da byens skolebørn begyndte at komme mere i lokalerne, men samtidig er der andre steder i kommunen, hvor man altid har drevet hal på tilsvarende vilkår og stadig gør det.

Man kan sagtens mene, at kommunen uretmæssigt pålagde hallerne en ekstraopgave, da de byggede den nye skole uden idrætshal. Men det hører med til historien, at mange stærke kræfter i Brande arbejdede benhårdt for, at skolen skulle ligge lige præcis dér, og at den skulle have lige præcis den udformning, den har. Heriblandt var bestyrelsen for Brande Hallerne nogle af de allermest ivrige stemmer. Det er kun et år siden, at bestyrelsen skrev læserbreve, hvor man indtrængende opfordrede kommunen til simpelthen at bygge skolen og hallen fysisk sammen, så både elever og lærere kunne benytte lokalerne endnu mere. Hvis bestyrelsen dengang gjorde politikerne opmærksomme på, at hallerne ligefrem var truet på eksistensen, hvis der ikke fulgte et forhøjet tilskud med, så er det en oplysning, der ikke er nået ud i offentligheden.

Man kan sagtens mene, at kommunen nu også skylder Brande Hallerne et kontant beløb på over tre millioner, som det senest er blevet anført her i avisen. Det skete, da bestyrelsen for Brande Hallerne efter eget udsagn blev "overraskede" over at læse indholdet i en tildelingsmodel, som indtil nu havde været "ukendt" for dem. Det lyder helt sikkert som noget, vi bør vide mere om, men hvorfor er reaktionen med det samme, at kommunen nu er nogle endnu større skurke? Hvorfor er der ingen, der spørger: "Vent lige lidt. Betyder dét, at kommunen decideret har holdt noget hemmeligt, eller har bestyrelsen for Brande Hallerne simpelthen først nu læst den aftale, som de forinden afviste at skrive under på?"

Vi har alle, både borgere, bestyrelser, foreninger, elever og politikere, al mulig grund til at tage os til hovedet over den fastlåste situation, men jeg synes ikke, det er så oplagt, at den ene part skal lægge sig fladt ned. I forlængelse deraf er der alligevel et enkelt punkt, hvor jeg godt kan være enig i det raseri, der kører lige nu, også selvom det måske er med omvendt fortegn:

Hvor er vores politikere? Hvorfor har vi ingen folkevalgte, som tør sige en folkestemning imod? Det bør også være en del af jobbet som folkevalgt, når man synes, det er nødvendigt, og jeg er ret sikker på, at I er derude. Det virker lidt som om, Brande er blevet sådan et ingenmandsland, hvor ingen politiker tør sige folk imod, og selvom man måske nok kan forstå det på et menneskeligt plan, så er det også et svigt af debatten, som gevaldigt trænger til et kvalitativt løft.