Åbent brev til borgmester Ib Lauritsen vedr. Blåhøj Skole

Fælleslisten

Kære Ib,

Fælleslisten appellerer hermed til dig om at genoverveje Blåhøjs sag. Forligspartierne besluttede på Børne-, kultur- og fritidsudvalgets møde den 9/11 at indstille Blåhøj Skole til lukning sommeren 2023. Den beslutning er vi uenige i.

I Blåhøj er der nedsat en arbejdsgruppe, som er i gang med at skabe fundamentet til at starte en friskole.

Vi ønsker, at du som borgmester understøtter arbejdsgruppen. De er udfordret på forligspartiernes tidsramme i forhold til lovgivningen om at starte en friskole. Lukker Blåhøj Skole til sommer, vil det ikke være muligt for arbejdsgruppen at komme i mål med at etablere en friskole. De har brug for tid til at etablere en ny friskole, så der kan ske en glidende overgang.

Vi står fast på vores standpunkt om, at Blåhøj som landsbysamfund fortjener en fair mulighed for at sikre, at der er lokalt skoletilbud. Lukker kommunen Blåhøj Skole til sommer, trækker vi tæppet væk under de ildsjæle, der arbejder benhårdt for at sikre en fremtid for Blåhøj.

Ib, vi appellerer til dig og dit gode hjerte som borgmester for hele Ikast-Brande Kommune:

Hjælp arbejdsgruppen med at skabe rammerne, som gør det muligt at etablere en friskole.

Hvis vi skal gøre det her ordentligt, bliver vi nødt til at hjælpe Blåhøj Skole, så de kan komme godt igennem et overgangsår, hvor vi sikrer ordentlige vilkår for elever og personale, så der kan starte en ny friskole i Blåhøj i 2024.

 

Med venlig hilsen

Fælleslisten

Rune Lyager og Lotte Stoltenborg

Kommentarer

Alt andet er slet ikke okay, og det er desuden heller ikke plads til vores børn i Brande!!

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

BrandeBogen 2023