Lad os holde os på sporet

Lotte Stoltenborg

Af Lotte Stoltenborg, byrådsmedlem for Fælleslisten

I disse CO2-tider kan det falde en for brystet, at toget kører med tomme pladser forbi Brande, imens overfyldte busserne tøffer afsted mod hhv. Herning og Vejle. Hvilket paradoks.

Nej, lad os holde os på sporet – lægge et pres på Transport og Boligministeriet, så de igen ser på sagen.

Vi er bestemt ikke tilfredse med det svar, Ikast-Brande Kommune har modtaget. Hvor der bl.a. står, at det er et bevidst valg at lade enkelte myldretidsafgange bortfalde!

I høringssvaret gjorde Ikast-Brande kommune opmærksom på vigtigheden af at fastholde en halvtimes service i myldretidsafgangen for at tilgodese de mange rejsende.

Flere borgere i Brande har forsøgt at skrive til lokale folketingspolitikere, som desværre er kommet tilbage med lignende svar.

Stopper sagen så her? Nej, det mener jeg ikke. Styrelsen har vedlagt et bilag, hvori man har undersøgt to muligheder; at forskyde afgange eller indsættelse af ekstra togafgange.

De anbefaler dog, at så store ændringer vil kræve en nærmere analyse og derfor først ville kunne træde i kraft ved årsskiftet.

Det betyder, at vi allerede nu skal lægge et pres på styrelsen for at de få sagen analyseret. Togbesparelsen bør ses i forhold til de ekstra udgifter, der er ved indsættelse af morgenbusser for at løse myldretidsafgangen.

Derfor kan jeg kun på det kraftigste opfordre vores borgmester til at fastholde en dialog og et ønske om at ændre afgangene. Det samme bør vores lokale folketingspolitiker gøre.

Jo mere pres og bevågenhed sagen får, desto større chance vil der være for, at vi får morgenafgangen tilbage på skinnerne.

Kommentarer

Ja. Lad os presse på. Hvis det ikke er serviceforringelser at fjerne de to mest benyttede afgange fra Brande mod henholdsvis Herning og Vejle, så ved jeg ikke, hvad man skal kalde det. Hvis man gerne vil have folk til at bosætte sig i vores område og også gerne vil have, at vi skal være miljøvenlige, så skal mulighederne for at komme i skole og på arbejde med offentlig trafik jo også være der. Så kæmp videre. Forringelserne, som er lavet nu, betyder jo at mange må køre i hver sin bil i stedet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul