Fælleslisten inviterer til dialog om den grønne energi, vindmølle- og solcelleparker.

Af Lotte Stoltenborg og Henrik Kragelund, byrådsmedlemmer for Fælleslisten

Da vi for godt et år siden gav hinanden håndslag på den nyeste vindmølleaftale, var vi stolte. Sammen havde vi forbedret vilkårene for de berørte naboer til kommende vindmølleprojekter. Vi blev udskældt af vindmølle-branchen for at være for restriktive, fordi de skærpede krav ville betyde, at Ikast-Brande Kommune aldrig ville få nye vindmølleprojekter.

Det stik modsatte har vist sig at være tilfældet. Vores vindmøllepolitik har givet vindmølleudviklerne en ramme, som har resulteret i, at ikke mindre end 4 store projekter ligger på tegnebrættet: Ulkær Mose, Gludsted, Kratlund (Skærlund) og Blåhøj. Rammen har projektudviklerne taget meget alvorligt. Så alvorligt, at de berørte naboer til mølleprojekterne har følt, at deres forhandlingsmulighed var sat ud af spil. De har følt sig alene. Følt, at de skulle kæmpe både med hinanden, med projektudviklerne og vores politik.

En af de knaster, vi møder igen og igen, er spørgsmålet om erstatning. Skal erstatningen beregnes ud fra stuehuset eller ud fra ejendomsværdien?  I vores aftale henviser vi til 15 % af ejendomsvurderingen, hvorimod projektudviklerne peger på VE-ordningens kompensation af stuehuset. Uanset erstatningsgraden er faktum, at boligernes ejendomsværdi falder, og området bliver betegnet som risikoområde i forhold til belåning. Derfor skal kompensationen være tilstrækkelig til at kompensere det uundgåelige værditab.

Affolkning af et område eller striden om ussel mammon - de begunstigede og de andre - kan være med til at splitte et ellers harmonisk landområde. Trivsel i et lokalområde er afgørende for vækst og udvikling. Affolkes området, falder driftigheden og sammenholdet og hermed værdierne yderligere i et område.

Vores ambition var at lave en bedre fordelingspolitik, hvor flere fik mulighed for at blive kompenseret. Hvor forhandlingerne og hermed enighed skulle gå hånd i hånd. Forhandlingsretten er afgørende for, at vi har tillid til at projektet har grobund.

Derfor ønsker vi at gentænke dele af vores vindmøllepolitik. Vores fokus bør ligge på de omkringliggende vindmøllenaboer. Vi skal sikre en fordelingspolitik, hvor de nærmeste naboer får en større bid af kagen. Kun ved en bedre fordeling af midlerne kan projekterne blive en succes. Er modstanden overvældende, bør det ses som et tegn på, at fordelingen ikke er nået i mål. Er det ikke muligt at lande en eller anden form for enighed, skal det være muligt at lukke ned for projektet.  I vores nye politik har vi desværre heller ikke forholdt os til antallet af møller. Hvornår har vi i Ikast-Brande Kommune nået målet? Skal vi fortsætte, så længe der er projektudviklere, som ønsker at opsætte møller? Før i tiden havde vi udpeget nogle bestemte vindmølleområder. Det havde fordele, men bestemt også ulemper, da borgerne aldrig kunne vide, om der ville komme møller til området eller ej.

Midt i diskussionen og spekulationerne om, hvilken vej vinden blæser, skal vi forholde os til solceller. Skal vi have solcelleparker i kommunen? Hvor skal de ligge? Skal parkerne placeres på erhvervs- eller landbrugsjord? Skal vi have en overordnet politik på området, eller skal det være frit for enhver landmand at omlægge sin jord fra dyrkning af majs til solceller? Det er blot nogle af mange spørgsmål, som vi mangler at få svar på.

Man kunne fristes til at tro, at Fælleslisten er imod grøn omstilling og grøn energi? Det er vi ikke. Vi efterlyser dog en national strategi om, hvor og hvordan vores forsyningsnet bliver udbygget. Det vil nemlig give en bedre styring af kommunens grønne energi. Den grønne energi skal være bæredygtig, ikke blot for investorerne eller jordejerne, men også for naboerne og lokalområdet. Vores opgave er at sikre, at alle spiller på samme hold.

Der er mange store spørgsmål. Dem vil Fællelisten gerne finde svar på og vil derfor i januar invitere alle interesserede til et dialogmøde, hvor vi håber, at vi kan få en saglig debat om, hvordan vi vil kunne gentænke vores vindmøllepolitik.