Christiansminde

Henrik Overgaard

Af Henrik Overgaard, byrådsmedlem for de konservative

Jeg havde egentligt besluttet mig for ikke at deltage i diskussioner i pressen, da jeg hellere vil dialogen ved personlige møder.

Men jeg har erfaret, at nogle er så venlige at skrive direkte til mig i den lokale avis frem for at søge den personlige dialog. Da jeg føler mig fejlciteret flere gange, gør jeg en undtagelse.

Det er de færreste, der kender mig, der betvivler, at jeg vil byggegrunde og udvikling af Brande - byen som jeg holder så meget af.

Christiansminde har min og partiets fulde opbakning. Jeg har stemt for, at der bliver vejadgang fra Skerrisvej til Christiansminde (vejadgang D). Det har IKKE været på tale at lukke adgangsvejen mellem Christiansminde og Enkehøj (vejadgang A). Det betyder, at hvis vejadgang D bliver en realitet, så vil der være 2 vejadgange til Christiansminde. Jeg ser det som en langsigtet vigtig beslutning, at der åbnes op til Skerrisvej, så Hyvildvej forbi Artium og ned til lyskrydset ved Kvickly aflastes. På sigt hilser jeg vejen fra Brandlundvej – Hyvildvej – Skerrisvej velkommen. 

Jeg kan oplyse om, at jeg IKKE har egne interesser i beslutningen om vejadgang A eller D – ej heller nær familie, der har økonomisk interesse i, hvilken vejadgang der vælges.

Jeg har løbende været i rigtig god dialog med kommende beboere på Christiansminde, ligesom jeg har haft rigtig god dialog med beboere på Enkehøj og Feddet.

Hvis du er i tvivl om denne eller andre sager, så tøv ikke med at kontakte mig – jeg giver gerne en kop kaffe.

Kommentarer

Vejadgang D har overhovedet ikke været i spil som et punkt til afstemning. Derfor giver det jo ikke mening at stemme på en ikke-eksisterende mulighed.

Smukt skriv Henrik, jeg mener det er vigtigt at borgerne i området høres og der tages hensyn til ejerskabet i bydelen. Der er jo en privat vej der og jeg tænker, at man i kommunalbestyrelsen må tage stort hensyn til Grundlovens § 73 Stk. 1. Hvor der står: Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Kræver almenvellet det? Og kan byrådet etablere en sådan lov? Eller skulle man på ny se på om der er andre løsninger? Man skal i hvert fald efter min mening, ikke bare trækker løsninger ned over borgernes hoveder.

Ja, Christiansminde er almenvellet! Og netop for at undgå enhver strid om vejadgang til Enkehøj Øst, altså Christiansminde, blev servitut 87 lyst på hver enkelt Enkehøj-ejendom. "Der skal reserveres areal til vejbetjening af freemtidigt boligområde øst for lokalplanområdet, således at hele kommuneplanens rammeområdeB 12 kan tilsluttes Hyvildvej". Så klart kan en servitut formuleres!!

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul