Chipsfabrik i flammer
Indsendt af Mikael Lund den man, 22/08/2022 - 08:52
Lørdag aften kl. 21.45 blev brandfolkene fra Falck i Nr. Snede kaldt ud til en brand i virksomheden OK Snacks på Holmevej i Ejstrupholm. Her var der opstået brand i forbindelse med et fyr, og fra fyrrummet spredte branden sig via ventilationssystemet til tagkonstruktionen.
En overgang var der fare for, at flammerne ville brede sig til virksomhedens tanke med svinefedt, men det lykkedes for brandfolkene at forhindre branden i at sprede sig yderligere.
Mandag morgen er brandstedet blevet frigivet, selvom politiet endnu ikke har helt styr på brandårsagen. Mistanken samler sig omkring en mulig læk ved det pågældende fyr, til gengæld er der intet, der tyder på, at branden skulle være påsat.
Tilføj kommentar