Camp 28 og 29 i Urban Street Zone

Foto: Rune Lyager.

Af Rune Lyager 

Camp 28 og 29 er netop overstået; alle børn er taget hjem, og hallerne står tilbage fulde af minder. Minder om nye kammeratskaber, der blev skabt på tværs af alder og lande. Der var således deltagere fra Danmark, Tyskland og Frankrig. Deltagerne indtog hallerne med løbehjul, blades, soveposer, underlag og store tasker. Klar til 3-4 dages motion, sjov og fællesskab. 

 

Alle fire camps forløb godt. Der var masser af tricks og træning. Der blev kæmpet benhårdt med at få lært noget nyt og vildere. Men årets camps havde også fokus på at være en del af et fællesskab, så der blev besteget bjerge - eller rettere ramper sammen med fælles hjælp og opbakning. Som indslag til deltagerne, var der Yoga på morgenprogrammet. Noget de i øvrigt var rigtig gode til ifølge Yoga Instruktør, Stine Porsbjerg. Det kræver nemlig koncentration at køre på scoot og blades. Der blev også prøvet kræfter med Tai Chi, hvor ikke bare ro, men også balance, krævede en ligeså stor indsats. 

 

På alle camps fik deltagerne serveret lækre måltider. Og om aftenen var der bål, og der blev spillet musik på scenen, for dem der havde lyst til det. Det blev også til en tur i svømmehallen for alle deltagere. Men ud over det, var der tid til at være sammen ude og inde eller slå en smut ned i byen. I alt 140 børn deltog henover uge 28-29, og sammen skabte de nye minder. Tak til alle deltagere og hjælpere for nogle fantastiske camps. Vi ses i 2022. 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul