Byrådsmøderne flytter tilbage i byrådssalen

Flemming Storgaard

Efter to virtuelle byrådsmøder i april og maj vender byrådet i Ikast-Brande Kommune tilbage til den sædvanlige fysiske mødeform, når der næste gang er byrådsmøde 22. juni.

Kommunaldirektør Flemming Storgaard (bill.) bekræfter, at byrådsmødet til den tid vil blive afholdt i byrådssalen på rådhuset i Ikast på traditionel vis.

Han oplyser, at selve byrådssalen er på 117 kvadratmeter, et areal der kan udvides med 40 kvadratmeter ved at inddrage nabolokalet.

Med et krav om 4 kvadratmeter pr. person, der hver som minimum skal have en afstand på en meter til sidemanden m/k, levner det plads til i alt 39 personer.

Byrådet består af 23 byrådsmedlemmer, så udover politikerne, den kommunale direktion og pressen bliver der kun plads til et begrænset antal tilhørere, sandsynligvis færre end 10.

Det bliver dog næppe et problem: Med mindre der er specielt sprængfarlige sager på dagsordenen som for eksempel vindmøller, skole- eller børnehavelukninger, bliver byrådsmøderne sjældent overværet af mere end en håndfuld tilhørere.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul