Brunkulsmuseum gentager bustur og rundvisninger

Søby Brunkulsmuseum oplever fortsat et stigende besøg, og det gælder også to nye initiativer.

For et år siden havde museet premiere på en tur, som begyndte med kaffe og rundvisning på museet, hvorefter deltagerne kørte en 35 km lang bustur gennem brunkulslejerne og Harrild Hede. Turen slutter med frokost på museet.

Den første tur samlede 35 meget tilfredse deltagere.

Et stort hit er den traditionelle frokost fra cafeteriet Søbyhus, som fortsat levere maden, der bliver serveret i museets forsamlingshus.

- Vi får fat i lokale beboere, som måske besøger museet for første gang, egnens turister og gæster så langt fra som Hjørring. Andre har tidligere besøgt os på egen hånd, men har opdaget, at det giver meget mere at kombinere besøget med en rundvisning, siger Jan Svendsen, der er formand for brunkulsmuseet.

Næste tur finder sted 26. juli, og det er nødvendigt med tilmelding senest dagen før af hensyn til frokost og de 49 pladser i bussen. For et år siden var den tilsvarende tur faktisk udsolgt.

- Rent geologisk hænger Søby og Harrild godt sammen, så derfor er det oplagt, at vi arrangerer en tur gennem de områder med hver sin storslåede natur. Tidligere hang de to områder på hver omkring 3.000 hektar sammen som en stor, mennesketom hede præget af sandflugt. I de sidste 200 år har Søby været igennem en omtumlet udvikling fra hede til husmandsbrug, til brunkulslejer og nu en helt ny natur eller rettere kultur, da den er skabt af mennesker. Mennesker har også præget Harrild Hede, hvor heden ville forsvinde, hvis naturen fik lov til at gå sin gang, siger Jan Svendsen.

På lørdag d. 28. juli har brunkulsmuseet igen åbne rundvisninger henholdsvis formiddag og eftermiddag.

Rundvisningerne har vist, at det egentlig formål med at få fat i turister fra en stor omkreds ser ud til at lykkes, idet kun de færreste af de besøgende kommer fra Herning og Ikast-Brande kommuner.

Og husk at vejret er ingen hindring for besøg på Søby Brunkulsmuseum, da alle gæster kan komme i skygge for solen eller i læ for regnen blandt andet i kraft af det nye madpakkehus, som bliver flittigt brugt.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul