Briller med magnetisk stel

Mange kender problemet med at skulle skifte fra almindelig brille til solbrille når man f.eks. kører på vejene.

Det problem kendte Lars Gram Skjønnemann fra Åbenrå også.

- Jeg var inde på nettet for at søge om der fandtes briller hvor man på en smart måde kunne skifte fra alm. glas til solglas.

Det kunne jeg ikke finde, fortæller Lars Gram Skjønnemann, der derfor gik i gang med selv at ”opfinde” den smarte måde at skifte fra brille til solbrille.

- Mine briller fungerer på den måde at stellet er magnetisk og at man har et sæt solglas med i et lille lommeetui. Når man så får brug for at skærme for solen, sætter man de to glas på brillerne med et klik – og så har man solbriller på med den styrke man bruger, da man kigger gennem de eksisterende glas i brillen.

Og til en meget billig pris – et sæt solglas koster fra 500 kroner.

Samtidig er både briller og glas fremstillet i et meget let materiale, så vægten er holdt helt nede.

Lars Gram Skjønnemann, der tidligere har været medejer af urefirmaet Bering Ure, forventer sig meget af sit nye brillekoncept der bærer navnet DOOK.

De to O´er symboliserer et sæt briller og så har man D og K tilbage der fortæller at det er et dansk produkt.

Første butik der skal have DOOK´s produkter i butikken er Brande Brillecenter.

Her er der en shop i shop hvor brillerne er præsenteret og 3 andre butikker følger efter.

- Jeg er spændt på at se hvordan de bliver modtaget og er klar til at erobre verden, fortæller en optimistisk Lars Gram Skjønnemann.

 

På billedet prøver Lars Skjønnemann sine nye briller på Hanne Hald, Brande Brillecenter.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Bannerannonce for dinTandlæge i Brande
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul