Brikkerne falder på plads

Med en kneben 1-0-sejr i Billund Grundlovsdag sikrede Brande IF sig med noget nær 100% sikkerhed en ny sæson i serie 2. Kampens enlige mål faldt midt i 1. halvleg, og dermed er afstanden til både op- og nedrykningsstregen inden de sidste 3 kampe så stor, at begge dele kun kan krydses i den yderste teori.

Tirsdag gælder det den udsatte kamp i Give, som midlertidigt har mistet den oprykningsgivende førsteplads til Tørring/Ølholm, og mon ikke muligheden for at spænde ben for naboernes oprykningschancer er tilstrækkelig motivation til lokalopgøret for Brande-spillerne?

Klubbens andethold i serie 4 er til gengæld ved at komme i problemer i bunden efter nederlag på 1-3 mod Firehøje/Bredsten, men holdet ligger dog fortsat på den rigtige side af nedrykningsstregen.

Kvinderne i serie 1 tog et stort skridt i retning mod tilbagevenden til Jyllandsserien, da holdet for anden hjemmekamp i træk vandt uden at spille. Lykkes det bundholdet Mejrup at tage point fra Brandes nærmeste forfølgere Vildbjerg, kan Brande sikre sig oprykningen med en sejr hos Hover/Ølstrup næste tirsdag, ellers bliver udekampen i sidste spillerunde mod netop Vildbjerg, det eneste hold, der har scoret mod og besejret Brande i denne sæson, afgørende.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce for dinTandlæge i Brande
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul