Brande/Uhre/Blåhøj satte for andet år i træk rekord!

Af Jeanette Østergaard

Kræftens Bekæmpelse holdt vanen tro landsindsamling den 1. søndag i April - og som altid på denne årstid, var det spændende, om vejret bød på tørt eller flydende solskin.

Der var udlevering på Artium, hvor Rema 1000 igen i år havde sørget for vand og frugt og hvor Coop365 som var blandt de nye sponsorer, havde sørget for slikposer til børnene.

Som noget nyt kunne børnene også i år få en superhelt kappe på, så der ikke var nogen tvivl om, at det at være superhelt ikke har noget med alder at gøre.

Dagen startede grå og trist men som vi kom nærmere middagstid, skinnede solen om kap med de mange penge, der raslede ned i indsamlingsbøtterne.

42 fantastiske indsamlere mødte op. En lidt mindre stab end året før, men ikke desto mindre blev de mange km i benene omsat til en fin ny rekord.

Hele 80.774,- kr. blev det til. Det er altså 2984,- kr. mere end 2023, og da nogle indsamlere bragte Facebook i spil, kan der altså nå at rulle endnu flere kroner ind til et godt formål i løbet af aftenen.

"Det er imponerende, som Brande, Uhre og Blåhøj år efter år bare leverer og virkelig støtter op når det gælder", udtaler kampagneleder Benitta Nørtoft.

 

Læs mere i Brande Bladet i denne uge!

Fotoet viser Waldemar, Victoria og Maja – klar til at tage hele 3 ruter.

 

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Kvalitetfyrærkeri

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul