brande.dk bliver en del af Brande City

På onsdagens to på hinanden følgende generalforsamlinger i brande.dk var der fuld tilslutning til forslaget om at lægge foreningen ind under Brande City.

Som en naturlig udvikling af samarbejdet på tværs af Brandes foreninger er det nu besluttet, at brande.dk bliver en del af Brande City fra og med den 1. maj.

Siden Brande City blev startet i 2013, har der været et godt samarbejde mellem de to foreninger, og efter at brande.dk sidste år ansatte Signe Vindbjerg Pedersen som daglig leder, blev samarbejdet yderligere styrket. Signe er efterfølgende blevet en del af Brande Citys hovedbestyrelse, så det lå lige til højrebenet at samle ressourcerne ét sted og dermed give borgere, foreninger og virksomheder i Brande et endnu stærkere fælles forum fremover.

Hjemmesiden brande.dk vil fortsat eksistere, og brande.dk vil stadig være at finde på facebook.

Online-kalenderen og al anden nuværende information på brande.dk fortsætter, således at brande.dk stadig vil indeholde den generelle information om Brande og information til byens borgere, foreninger og virksomheder. Brande Citys hjemmeside vil fokusere på formidling af foreningens overordnede aktiviteter og medlemskaber og således ikke være en så aktiv side som brande.dk.

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul