Brande-trappen er ikke lige på trapperne

Da planerne om at forbinde Torvet og området ved Strømmen, Brande Å og Centerparken med Brande-trappen blev præsenteret for en bredere offentlighed i 2021, var udmeldingen fra arbejdsgruppen, der står bag projektet, at arbejdet ville gå i gang inden udgangen af i år, men det kommer nu tidligst til at ske i slutningen af 2023.

Ejendommen Storegade 34, der skal lade livet for at gøre plads til trappen, har to af medlemmerne af gruppen bag planerne om Brande-trappen, Axel Månsson og Jens Pedersen, for længst opkøbt, men indtil videre er der ingen grund til at nedrive bygningen, der frem til udgangen af juni i år husede Skattekisten og Sternberg Blomster: på sit møde i sidste uge godkendte Ikast-Brande Kommunes udviklings- og erhvervsudvalg en tidsplan, der betyder, at der før projektet realiseres skal afholdes en arkitektkonkurrence, som man tidligst forventer at udpege en vinder af i oktober 2023.

Dermed kommer selve arbejdet med etableringen af ”Gennembruddet”, som Ikast-Brande Kommune insisterer på at kalde trappe-projektet, tidligst i gang i slutningen af næste år.

En stor del af finansieringen af trappe-projektet er allerede på plads: Bestseller har allerede givet tilsagn om at bidrage med 15 mio. kr., og over de kommende 2 år har Ikast-Brande Kommune afsat i alt 7 mio. til ”Gennembruddet”.

Desuden er der tilsagn om bidrag fra andre lokale, private bidragydere, og nu satser kommunen på, at Realdania også vil være med til at finansiere selve projektet. Derfor bliver der nu sendt en ansøgning af sted til Realdania, og når man har modtaget svar på denne – det forventer man at få senest til marts – skal der afholdes en arkitektkonkurrence.

Læs mere om trappe-projektet i Brande Bladet tirsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul