Brande så er det nu – vi skal samle byens empowerment…

Lotte Stoltenborg

Brande har brug for et stærkt talerør – tovholder og sparringspartner med fokus på Brandes udvikling.

Enhver landsby med respekt for sig selv, har i flere år haft et udviklingsråd som byens talerør. Selv Ikast har fundet det nødvendigt at samle byen med ”Vores Ikast”. I Brande er det en mangelvare – Hvem skal politikerne vende sig til? Hvem vil bide byrådet i haserne og holde dem op på vores behov?

Hvem skal sikre sammenhængskraft mellem Brande Tower og midtbyen? Hvem sikrer en masterplan, som har øje for byudvikling, boligområder og erhvervslivet. Sikre at vi skaber vi en by hvor ind pendler bosætter sig, fordi byen har noget at byde på?

Hvem kan samle byen og tegne de streger, som en masterplan kræver?

Vi har mere empowerment end mange andre byer. Vi har en kreativ åre, mange aktive, dynamiske og iderige foreninger og et godt fritidsliv som alle har aktier ind i byens puls. Det er dem som skal være motoren i det kommende udviklingsråd i byen.

En tanke kunne være, at vi samler os under 360 og sammen skaber visioner og udvikling for Brande.

Vi har travlt, rigtigt travlt, toget er sat i gang. Kun igennem et fællesråd kan vi samle os og sikre en udvikling, som vil være i harmoni med den fremtid, som venter lige om hjørnet.

Hop på toget Brande - skinner er lagt – men lad os tage styringen, før andre gør det…

Lotte Stoltenborg, byrådskandidat og borger i Brande & omegn

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Arne Danielsen bannerannonce

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul