Brande Marked udskydes
Heller ikke i år er der udsigt til, at Brande Marked kan afholdes under de velkendte former med bl.a. børneoptog, levende musik, masser af aktiviteter og underholdning på og omkring Torvet og kåring af ”Årets brandit.”
Det oplyser formand for Brande City Detail (den tidl. handelsstandsforening), Hans Ulbrichsen.
– Brande Marked er foreløbig aflyst, oplyser han på baggrund af et møde med Thomas H. Madsen fra Hosekræmmeren, der i de seneste mange år har stået for den praktiske afvikling af markedet.
Dermed ser Brande Marked for andet år i træk ud til at trække det korteste strå i forhold til corona-restriktionerne.
I stedet overvejer detail-udvalget under Brande City nogle arrangementer i løbet af august, oplyser formanden. Her kan man muligvis også trække på erfaringerne fra den vellykkede alternative udgave af julemessen midt i november, hvor messen flyttede fra Remisen og ud i de enkelte butikker, så man på den måde fik skabt både markeds- og julestemning i hele midtbyen, som var afspærret for kørende trafik.
Tilføj kommentar