Brande Marked tager revanche
Efter to år i dvale er det 8.-11. juni igen blevet tid til at afholde Brande Marked, som i år udvides med en ekstra dag.
2020: Intet Brande Marked
2021: Intet Brande Marked
2022: Det hidtil største Brande Marked i nyere tid.
Nogenlunde sådan kan regnebrættet gøres op i forhold til det traditionsrige Brande Marked, som efter to års ufrivillig corona-pause vender tilbage for fuld musik 8.-11. juni.
”For fuld musik” skal endda tages helt bogstaveligt, for årets Brande Marked er ikke bare udvidet med en ekstra dag, så det allerede starter onsdag, Brande City har ekstraordinært hævet budgettet til musik og øvrig underholdning ret markant ovenpå de sidste to års aflysninger.
- Vi har savnet den her fest, og det er NU, vi skal have den. Efter 2 år med Corona trænger vi til for alvor at mærke fællesskabet igen – et fællesskab der uden tvivl er en af Brandes styrker. Vi håber, byens borgere vil bakke op om projektet, lyder det fra Brande City-formand Preben Christensen.
Læs meget mere om Brande Marked 2022 i næste uges udgave af Brande Bladet.
Tilføj kommentar