Brande kirke efter åbningen

Brande Kirke

Den delvise genåbning 21. april kommer også kirker og kirkegængere i Danmark til gavn.

Siden nytår har gudstjenesterne kun måttet vare 30 minutter, ligesom fællessang ikke har været tilladt. Nu vender gudstjenesterne tilbage til mere normale tilstande, idet der ikke længere er nogen tidsmæssig begrænsning på dem, ligesom alle må synge igen. Gudstjenesten i sin fulde udstrækning, herunder fællessangen, genopstår med andre ord.

Der er dog stadig en vis begrænsning på antallet af deltagere, idet der maksimalt må deltage 50 personer; det er dog en forbedring i forhold til de 30 personer, som i de seneste måneder har måttet komme i kirke i Brande.

I Uhre kirke kan 37 nu deltage og i Skærlund 25. Antallet af deltagere ved gudstjenester gælder også bryllupper, begravelser og dåb. Alle dåb holdes – så længe der er restriktioner – i særlige gudstjenester.

Endelig bliver den sidste fase af konfirmandernes undervisning normaliseret, idet den nu igen kan organiseres indendørs - i sognegården. Konfirmationerne som sådan er udskudt til august.

Som et nyt initiativ organiseres fra begyndelsen af maj caféer om onsdagen. Disse vil foregå i præstegårdshaven, hvor et telt er stillet op til lejligheden, oplyser sognepræst Arne Holst-Larsen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul