Brande Internat fandt nye hjem til rekordmange dyr

Dyrenes Beskyttelses internat i Uhre fandt i 2022 nye hjem til flere dyr end nogensinde før. Året har været travlt, og særligt flere store hundesager har fyldt meget.

Brande Internat har slået rekord, når det kommer til at finde nye hjem til dyrene. I 2022 sikrede internatet nye hjem og kærlige hjem til 1622 dyr. Det er 11 % flere dyr end i 2021. Det høje tal betød også, at personalet løb meget hurtigt i perioder.

- 2022 var et udfordrende år. Jeg havde ærligt talt aldrig forestillet mig, at vi kunne finde nye hjem til så mange dyr, siger Brian Karlsen, internatleder på Brande Internat.

Travlheden på Brande Internat afspejler udviklingen på landsplan, hvor Dyrenes Beskyttelses ti internater satte rekord med 9085 formidlede dyr – 12 % flere end i 2021.

Året på internatet var præget af flere store hundesager hvor internatet togimod mange hunde på en gang. Året startede med en stor hundesag, hvor 17 golden retrievere ankom fra et dødsbo. Flere af hundene var faretruende tynde, og internatet brugte derfor lang tid på at gøre dem klar til nye hjem. I slutningen af året kom der 16 hvalpe fra et andet hjem, som skulle hjælpes videre. Sådanne sager skaber spidsbelastninger, lyder det fra internatlederen.

- Det kræver utrolig meget af personalet, når der kommer mange hunde på en gang. Og det er tit hunde, der har brug for særlig pleje. Men det er blevet knoklet for dyrene, hvilket også afspejles i tallene, siger Brian Karlsen

Hundesagerne resulterede i, at 135 hunde i 2022 fik et nyt hjem fra Brande Internat, dobbelt så mange som i 2021, hvor 67 hunde fik et nyt hjem med internatets mellemkomst. Ud over hundene fyldte kattene rigtig meget; internatet fandt nyt hjem til 1262 katte i 2022.

Udover de 1262 katte og 135 hund fandt internatet i Uhre nye hjem til 74 kaniner, 65 fugle, 37 gnavere og 49 andre dyrearter.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul