Brande Fitness er tilbage

Efter næsten 3 måneders nedlukning genoptog Brande Fitness kl. 05 her til morgen den indendørs træning i foreningens lokaler i Brande Hallerne.

- Vi modtog retningslinjer for genåbningen mandag sidst på dagen, hvorefter vi gik i gang med at gøre klar i centeret. De sidste i forhold til blandt andet skiltning er kommet på plads i løbet af tirsdag, så alle kan bevæge sig sikkert rundt i centeret, oplyser formand Morten Mathiasen.

Alle medlemskaber er blevet genaktiveret, og dem, der nåede at købe klippekort til de midlertidige udendørs træninger, kan få deres penge refunderet.

For at sikre tilstrækkelig afstand er der blandt andet oprettet små trænings-zoner med begrænsninger på, hvor mange der må være. Der er blevet rykket rundt på noget af udstyret, blandt andet er noget af kredsløbsudstyret flyttet på scenen, og andet er blevet fjernet indtil videre. Det er blandt andet ikke lovligt at benytte træningsmåtter, boksehandsker og spinningssko.

Omklædningsrummene vil være  lukket, og det samme gælder vandhanerne, så man skal klæde om og medbringe vand hjemmefra. 

Holdtræningen er også gået i gang igen, dog med lidt færre deltagere på holdene. Alle skal overholde afstandskravet på 2 meter ved træning og skal selv gøre benyttet udstyr rent efter brug.

- Vi vil gøre alt hvad vi kan, for at centeret skal være et trygt og sikkert sted at træne, men vi kan ikke gøre det alene! Så vi håber, at alle medlemmer vil hjælpe til – at man vil udvise tålmodighed blandt hinanden og med alle de frivillige, som også skal vænne sig til en ny måde at være i centeret på. Sidst men ikke mindst: Vi glæder os helt vildt til, at centeret igen fyldes med glade og smilende medlemmer, lyder det fra Morten Mathiasen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Pandbo Bjælkehuse banner

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Læs BrandeBogen

Brande Jul 2019