Brande er svaret på udvikling

Velbesøgt valgmøde i torsdags i Brande på Hotel Dalgas. Flere skåltaler. Kandidaterne har desværre langt fra fælles visioner, udover at alle ønsker en plads i byrådet.
Det blev igen fremhævet, at Ikast-Brande Kommune mangler skatteindtægter. Vi opnår en indtægt på ca. 50.000 kr. for hver borger, der flytter til kommunen.
Selskabsskatter fra vore mange virksomheder beløber sig kun til 60 mio. kr. pr. år. efter udligning (gl. Brande Kommune ca. 30 mio.kr).
Hvorfor formår (forstår) vi ikke at udnytte eller plukke de lavthængende frugter, vi har i form af de mange ind-pendlere, der hver dag kommer til Ikast-Brande Kommune og i særdeleshed til lokalområdet i Brande?
Det er så vigtigt for HELE Ikast-Brande kommune at vi - i gl. Brande Kommune - nu står sammen og får valgt lokale politikere i byrådet, der både KAN og VIL tale Brandes muligheder, således at kommende drøftelser og beslutninger bliver sat i et langt større perspektiv end det vi ser i dag.
Vi har brug for udvikling af Ikast-Brande Kommune og i Brande er der masser af potentiale, der muliggør denne udvikling.
Det er kedeligt at opleve, hvordan Brande stille og rolig afvikler, fremfor at udvikle med alt det potentiale, vi har for udvikling.
Som eksempler kan nævnes, udbygning af Engparken er sat i bero. Vandrer-hjemmet ønskes nedlagt. Aflastningsvejen har været på vej nu i ca. 10 år. Ingen kommunale byggegrunde af betydning til salg.
Jeg stemmer lokalt og jeg stemmer på Fælleslistens Henrik Kraglund. Det ny byråd og os i Ikast-Brande Kommune har brug for Henrik, der med erfaring, engagement og ikke mindst VILJEN til at gå ‘all in’ for en udvikling, som vi alle i Ikast-Brande Kommune ønsker og har brug for.
Jette Harrild
tidligere byrådsmedlem
Kommentarer
Fælleslisten prøver alle
Fælleslisten prøver alle partier at undgå derfor er fælleslisten ikke godt for brande
Tilføj kommentar