Brande City ønsker politistationen tilbage til Brande
Midt i december indgik et flertal af Folketingets partier bestående af regeringen, SF, Enhedslisten, De Radikale, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og De Konservative, et politiforlig, som bl.a. betyder, at der skal etableres 20 nye nærpolitistationer landet over. En af de 20 nærpolitistationer skal placeres i Ikast-Brande Kommune, hvilket ifølge Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, primært skyldes eksistensen af udrejsecenter Kærshovedgaard.
I Herning Folkeblad blev Ikast-Brandes borgmester, Ib Lauritsen, som ellers tidligere har harceleret mod de landsdækkende mediers betegnelse af Kærshovedgaard som værende beliggende i nærheden af Ikast, citeret for, at en placering på rådhuset i Ikast, hvor kommunens eneste egentlige politistation er placeret, vil være oplagt, en tanke Peter Skaarup ikke har været afvisende overfor.
Brande City har imidlertid ikke opgivet at få politistationen tilbage til Brande, så derfor har foreningens formand, Preben Christensen, på vegne af foreningen sendt et brev til den nuværende direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Helle Kyndesen.
Læs brevet til politidirektøren i hele sin længde i Brande Bladet tirsdag.
Tilføj kommentar