Brand på Tykskovvej

At naturen for øjeblikket er knastør, fik man endnu et bevis for onsdag eftermiddag, hvor brandfolkene fra Falck i Brande blev kaldt ud til en brand på Tykskovvej mellem Brande og Ejstrupholm.

Her havde anmelder set det brænde på en skråning, hvorefter hun alarmerede brandvæsenet kl. 16.49.

Indsatsleder Henrik Dam Sørensen oplyser, at et område på op imod et par tusinde kvadratmeter nåede at brænde, inden flammerne kom under kontrol.

På grund af den kraftige blæst valgte han for en sikkerheds skyld at tilkalde assistance fra nabostationen i Nr. Snede, og derudover blev der pumpet slukningsvand op fra den nærliggende Skjern Å.

Først efter ca. 3 timer var slukningsarbejdet afsluttet, bl.a. fordi terrænet i området er temmelig ufremkommeligt og branden havde fået fat i noget bevoksning for foden af skråningen, forklarer Henrik Dam Sørensen.

Hvad årsagen til branden kan være, har hverken han eller politiet umiddelbart et bud på.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul