Brand på kartoffelmelsfabrikken

Brandfolkene fra Falck har haft et travlt døgn. Torsdag kl. 17.39 var der bud efter dem for fjerde gang indenfor 24 timer, og denne gang lød meldingen på brand på kartoffelmelsfabrikken (AKM) på Herningvej.

Det viste sig at være i AKM's stiveles-tørreri, der var udbrudt brand, men takket være en hurtig og kompetent indsats af fabrikkens medarbejdere anført af teknisk chef Karsten Jensen blev skaderne begrænset til tørreriet. Branden var stort set slukket, da brandvæsenet kom frem, og der er ikke sket personskade, oplyser AKM's direktør Jørgen Bæk. Han fortæller videre:

- Vi var i gang med prøvekørsel af fabrikken. Prøvekørslen blev afsluttet på fabrikkens øvrige tørrerier. Kampagnen starter først mandag den 7. september, så vi har en god uge til at få renset og repareret tørreriet.

- I de sidste 10 år har vi hvert andet år afholdt kursus i brandslukning og førstehjælp for alle medarbejdere. Det er sådan noget man aldrig håber at få brug for, men det gjorde vi så.

Indsatsleder Jan Sørensen fra Ikast-Brande Kommune roser AKM's personale for en rigtig fin indsats:

- Da vi ankommer, er ilden stort set slukket, men der er en del røg i bygningen. Vi koncentrerer os derfor om efterslukning og ventilation af bygningen.

- Selvom vores indsats var begrænset, var meldingen alvorlig, forklarer Jan Sørensen, som tilskriver det faktum, at man hos AKM har styr på procedurer og anlæg at skaderne blev forholdsvis begrænsede.

Udover de lokale brandfolk valgte han at tilkalde stigevognen fra Ikast p.g.a. bygningens højde.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul