Brand på biogasanlægget
Indsendt af Mikael Lund den fre, 11/12/2020 - 08:55

Torsdag formiddag kl. 10.45 måtte de lokale brandfolk en tur til Grarupvej, hvor der var udbrudt brand i biogasanlægget.
Situationen var dog knap så dramatisk, som meldingen kunne indikere: Under sammensvejsning af nogle plastrør var der sket en overophedning af det gasdrevne svejseværktøj, hvilket havde antændt en mindre brand i nogle plastrør.
Branden kom hurtigt under kontrol, og der skete udelukkende begrænset materiel skade.
Tilføj kommentar