Borgermøde om vindmølleplan er udsat

Borgermødet den 21. januar i Blåhøj Multihus er udsat og afholdes derfor ikke på den annoncerede dag. Det oplyser Ikast-Brande Kommune på sin hjemmeside.

Byrådet har den 6. januar offentliggjort et forslag til kommuneplantillæg nr. 24 til Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 og sendt det i offentlig høring.

I tillægget inviterede byrådet til et borgermøde torsdag den 21. januar i Blåhøj Multihus. Dette borgermøde er blevet udsat og afholdes derfor ikke på den annoncerede dag.

Borgermødet vil blive afholdt på et andet tidspunkt. Dato og sted for det nye møde vil blive annonceret på kommunens hjemmeside og i lokalavisen.

Formålet med tillægget til kommuneplanen er at revidere kommuneplanens gældende vindmølleplanlægning. I tillægget bliver der bl.a. udlagt 3 nye områder på baggrund af konkrete ansøgninger:

- Nordvest for Gludsted
- Langs den Midtjyske Motorvej (øst for Brande)
- Øst for Blåhøj.

Arkitekt Lilian Ebbesen oplyser, at baggrunden for udsættelsen af mødet er, at man i stedet for et samlet møde ønsker at afholde 2 borgermøder, et i Blåhøj og et i Gludsted.

Læs mere om forslaget til kommuneplantillægget her: http://www.ikast-brande.dk/politik/hoeringer/2015/dec/forslag-til-kommuneplantillaeg-nr-24-tematillaeg-om-vindmoelleplanlaegning

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul