Borende tyv i Brande

I den seneste tid har Ejstrupholm- og Nr. Snede-området været ramt af en stribe indbrud, hvor underboring har været benyttet som metode, og politiet udelukker ikke, at det var den samme gerningsmand m/k, der var på spil på Ørbækvej i Brande onsdag, hvor der har været indbrud i en villa mellem kl. 17.20 og 20.30.

Her er tyven ganske vist kommet ind af husets terrassedør, som vedkommende også har benyttet til at forlade stedet igen, men da anmelder efterfølgende selv gik en runde omkring huset, opdagede han, at der var boret et hul under beslaget i vinduet i et af husets værelser.

Vinduet var dog ikke blevet åbnet.

Udbyttet ved indbruddet blev nogle smykker samt forskelligt elektronik.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul