BioMar opkøber fabrik i Kina

Fiskefoderproducenten BioMar opkøber nu den kinesiske fiskefoderproducent Haiwei sammen med sin kinesiske partner Tongwei. Herved sætter BioMar yderligere turbo på ekspanderingen i Kina, som er verdens største marked for opdræt af fisk.

BioMar, der er 100 ejet af det børsnoterede danske industrikonglomerat Schouw & Co., udvider nu sine forretninger i Kina. Haiwei omsatte i 2015 for godt 300 millioner kroner og beskæftiger 120 medarbejdere. Virksomheden, der er beliggende i den sydlige del af Kina nær Hong Kong, forventer i 2017 et salg på omkring 60.000 ton fiskefoder, og nylige investeringer gør, at salget kan øges yderligere i de kommende år. BioMars andel af investeringen er ca. 40 mio. kr.:

- Haiwei har en markedsledende rolle i den sydlige del af Kina inden for højkvalitetsfoder til fiskeopdræt, og både produktmæssigt og geografisk passer det perfekt ind i vores ambitiøse Kina-strategi. Vi er derfor meget tilfredse med, at handlen nu er faldet på plads, og at investeringen kan foretages sammen med vores kinesiske partner Tongwei, forklarer CEO Carlos Diaz fra BioMar.

Aftalen om købet blev underskrevet den 24. november, men planlægningen af integrationen er allerede påbegyndt.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul