BioMar opjusterer

Gunstige valutaforhold og råvarepriser har påvirket indtjeningen hos fiskefoderproducenten BioMar positivt. Det oplyser BioMars moderselskab, Schouw & Co. A/S, i en fondsbørsmeddelelse.

I delårsrapporten for 3. kvartal oplyste Schouw & Co., at man regner med en omsætning for hele 2015 i størrelsesordenen 12,3 mia. kr. med et EBIT (overskud før finansielle omkostninger og skat) i intervallet 730-785 mio. kr.

Udviklingen i 4. kvartal 2015 har imidlertid været bedre end forudset. Koncernens omsætning har været ca. 250 mio. kr. højere end forventet, hvilket sammen med fortsat gunstige valutaforhold og råvarepriser har påvirket resultatet positivt. Dermed har årets resultat samlet set været påvirket usædvanligt positivt af gunstige valutafor-hold og råvarepriser.

Årets EBIT er specielt blevet bedre end forventet i Bio-Mar og i Fibertex Personal Care. På baggrund heraf forventer Schouw & Co. nu, at det samlede EBIT i 2015 vil blive opgjort til omkring 830 mio. kr. Hvor stor en andel BioMar bidrager med, oplyses ikke, men fiskefoderproducentens omsætning har de senere år udgjort ca. 70% af den samlede koncernomsætning.

Schouw & Co. offentliggør koncernens reviderede årsrapport for 2015 fredag den 4. marts 2016, hvor også forventningerne til 2016 præsenteres. Selskabets aktiekurs, der siden den toppede omkring kurs 414 i starten af december har været på noget af en rutsjetur, steg med 5,3% til 343,5 ovenpå opjusteringen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul