BioMar opjusterer

Industrikonglomeratet Schouw & Co. A/S, der bl.a. ejer fiskefodervirksomheden BioMar, har haft det bedste 1. kvartal i virksomhedens historie.

I løbet af kvartalet oplevede BioMar en vækst i omsætningen på 20% til 1,9 mia. kr. trods en stort set uændret afsat mængde. Fremgangen kan henføres til højere salgspriser foranlediget af øgede råvarepriser og er desuden påvirket positivt af den stigende dollarkurs. Resultatet af den primære drift (EBIT) er et overskud på 49,3 mio kr., 15,5 mio. (45,9%) mere end i 1. kvartal 2014.

På baggrund af fremgangen opjusterer BioMar forventningerne til årets omsætning fra 8,5 til 9 mia. kr. og et EBIT i intervallet 375-425 mio. mod tidligere 360-410 mio. Man understreger samtidig, at resultatet er meget afhængigt af forløbet af højsæsonen, som ligger i 2. halvår.

Resultatet når ikke at blive påvirket nævneværdigt af det nyligt indgåede joint venture-samarbejde med kinesiske Tongwei Co. om etablering af en fælles fiskefoderproduktion i Kina med en årlig produktionskapacitet på 100.000 tons, et samarbejde der kræver en investering fra BioMars side i omegnen af 10 mio. USD.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul