Biljagt endte i hæk

En politipatruljes eftersætning af en bilist på Hyvildvej nytårsdag endte med, at bilisten kørte galt på Bjerglide.

Nytårsdag kl. 12.40 endte en kort biljagt med, at en alkohol- og narkopåvirket bilist kørte galt på Bjerglide. En politipatrulje forsøgte at standse bilisten på Hyvildvej, men bilisten undlod at følge betjentenes anvisninger og tog i stedet flugten. Den pågældende drejede ind ad Bjerglide, som i parentes bemærket er en blind vej, og her endte den korte biljagt for bilistens vedkommende i en hæk.

Der viste sig at være tale om en 29-årig mand fra Brande, og grunden til, at han valgte at tage flugten, var åbenlys: udover alkohol viste en narkometertest, at manden både var påvirket af amfetamin, kokain og cannabis (hash). Desuden viste en visitation af manden, at han var i besiddelse af yderligere 0,42 gram amfetamin.

Med sig i bilen havde den 29-årige mand en 24-årig mand ligeledes fra Brande, som ved visitation viste sig at være i besiddelse af en joint.

Det vil han blive sigtet for, mens den 29-årige kan se frem til en stribe sigtelser for såvel spiritus- som narkokørsel samt for ikke at have efterkommet politiets anvisninger.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul