Bilister kørte sammen
Indsendt af Mikael Lund den man, 31/08/2015 - 11:48

Søndag kørte to biler sammen på Sdr. Ommevej ved Blåhøj.
En 36-årig mand fra Brande kom kørende i sydlig retning med to døtre på henholdsvis et og tre år i bilen. Af ukendte årsager kørte han klokken 14.19 frontalt ind i en 18-årig mand fra Brande, som kom kørende i nordlig retning.
Den 18-årige slap fra uheldet uden skrammer. Den 36-årige brækkede et håndled, og de to små piger blev indlagt på sygehuset i Herning til observation og slap efter politiets oplysninger fra ulykken uden alvorlige mén.
Tilføj kommentar