Bilist slukkede selv bilbrand på motorvejen
Indsendt af Mikael Lund den ons, 17/06/2020 - 09:28
Ovenpå formiddagens voldsomme ulykke måtte brandfolkene fra Falck i Brande tirsdag kl. 16.38 endnu en tur op ad Midtjyske Motorvej, denne gang på grund af en bilbrand.
Et stykke nord for Søby Rasteplads ved Skærbæk var en personbil begyndt at udvikle røg fra motorrummet, men da brandfolkene nåede frem til stedet, var der stort set styr på branden, oplyser indsatsleder Henrik Dam Sørensen: En forbipasserende trafikant havde lånt den uheldige bilejer en pulverslukker, så branden blev begrænset til motorrummet, og bilen blev bugseret væk fra motorvejen.
Tilføj kommentar