Biler påkørt af traktor i lyskryds

Mandag eftermiddag kl. 16.17 skete der et mindre færdselsuheld i ”Kvickly-krydset”, dobbelt-lyskrydset der forbinder Vejlevej, Storegade, Hyvildvej og Østre Allé.

Her holdt to personbiler ført af henholdsvis en 46-årig mand fra Silkeborg og en 41-årig mand fra Brande stille i opmarchbåsen og afventede grøn pil, så de kunne dreje til venstre ad Østre Allé. Bagfra kom en traktor ført af en 80-årig mand fra Brande kørende ligeud fra Storegade mod Vejlevej, men han fejlbedømte tilsyneladende situationen med det resultat, at han ramte de to personbilers sidespejle med traktorens venstre baghjul.

Der skete udelukkende materiel skade ved påkørslerne, og den 80-årige traktorfører vil ikke blive sigtet for noget; politiassistent Bent Smedegaard oplyser, at hændelsen blev klaret i mindelighed mellem de involverede parter.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul