BIF-Cup sluppet løs

Et væld af farvestrålende balloner blev sluppet løs og markerede åbningen af den 35. udgave af BIF-Cup.

Med et væld af farvestrålende balloner, der blev sluppet løs, blev den 35. udgave af ungdomsfodboldturneringen BIF-Cup torsdag eftermiddag åbnet.

I år havde man droppet turen byen rundt og samlet indmarchen på Brande Stadion, hvilket mange af deltagerne i den stegende hede sikkert satte pris på.

Andre traditioner blev til gengæld holdt i hævd, heriblandt afspilningen af cuppens kendingsmelodi "Heja Brande" og nationalmelodierne fra de deltagende lande samt aflæggelsen af cup-eden. Desværre var spillerne fra den eneste deltagende norske klub, Risør, ikke nået frem, så i år måtte man nøjes med den danske og den tyske version.

Brian Nielsen fra cupudvalget bød de deltagende hold velkommen, både på dansk og på bedste skoletysk, og BIF-formand Michael Koch opfordrede til, at spillerne udviste respekt og fairplay både overfor modspillere og dommere.

Da formaliteterne var overstået, steg ballonerne til himmels som tegn på, at cuppen var i gang.

Se flere billeder fra indmarchen i galleriet nederst på forsiden og følg cuppen her på hjemmesiden i de kommende dage.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce for dinTandlæge i Brande
Arne Danielsen bannerannonce

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul