Kære Ilse,

Tak for dit læserbrev, hvor du giver udtryk for bekymring for folkebibliotekets fremtid i Brande, hvis biblioteket bliver en del af en ny skole i Brande.

Jeg forstår sagtens, det ligger dig på sinde, at biblioteket i Brande – også i fremtiden – bliver et godt og attraktivt sted for Brande-borgerne. Jeg har også stor respekt for, at et ’gammelt’ bibliotekarhjerte som dit bliver ved med at banke for og ytre sig om biblioteket. Det er godt for både biblioteket og demokratiet. 

I dit læserbrev den 20. november, stiller du en række bekymrede spørgsmål til, hvad du ser som manglende plads til biblioteket den ny skole i Centerparken. Som bekendt er det planen at etablere et fællesbibliotek i betydningen: at skole- og folkebibliotekets lokaler lægges sammen for at blive et samlet tilbud til skolens elever og øvrige børn, unge og voksne i Brande.

I det følgende vil jeg forsøge at svare på dine spørgsmål.

Det er rigtigt nok, at der i første omgang var sat 468 m2 af det til det nye fællesbibliotek. Disse kvadratmeter skal først og fremmest bruges til en fælles opstilling af skolens og folkebibliotekets bøger samt indeholde forskellige digitale tilbud.  Inspirationen til biblioteket kommer, blandt andet, fra Dokk1 i Aarhus, men også fra ”Nørre Snede Skole & Bibliotek”, der åbnede i foråret. Siden er der kommet yderligere 125 m2 til. Disse kvadratmeter dækker lokalhistorisk arkiv, kontorer for bibliotekets og skolens biblioteksmedarbejdere og depotrum. Alt i alt er en arbejdsgruppe, med repræsentanter fra Præstelundskolen og Brande Bibliotek, er i løbet af efteråret, nået frem til en model, med følgende omtrentlige ruminddeling:

• 200 m2 til førskolebørn, børn og unge i skolealderen

• 200 m2 til et fælles fagbogssamling samt skønlitteratur til voksne

• 68 m2 til et fælles ekspeditions- og informationsområde, hvor bibliotekets brugere kan få hjælp og vejledning. Inkl. vejledning til IT.   

• 50 m2 til kontorer og møderum til fællesbibliotekets medarbejdere  

• 40 m2 til depotrum 

• 35 m2 til lokalhistorisk arkiv (som er en del af biblioteket).

Sammenlignet med de kvadratmeter, som skole- og folkebiblioteket har i dag, kan 593 m2, indrømmet, synes af lidt. Det er derfor vigtigt at få hele billedet med. Oveni de 593 m2 skal der nemlig lægges godt 760 m2 i form af en række fællesrum eller ’synergirum’ for skolen og biblioteket. Konkret vil biblioteket og dets brugere, ud over de nævnte 593 m2, få adgang til:

• 200 m2 til fællesområde (kan bl.a. bruges som hyggeområde for børnefamilier og plads til siddefaciliteter til avis- og tidsskriftlæsere)

• 20 m2 til madudsalg/socialøkonomisk cafe

• 150 m2. Auditorium (foredrag mv.)

• 80 m2 til aktivitetsrum (gruppe- og møderum for de foreninger, der allerede i dag benytter bibliotekets mødelokaler)

• 44 m2 til åbne små gruppefaciliteter (rum for studerende ma. En mulighed der ikke findes på biblioteket i dag) 

• 35 m2 til Makers Space (3D-printere mv. – i tilknytning til entreprenørskabsskolen) 

• 30 m2 til fælles udstillingsområde (præsentation af projektarbejder, kunstudstillinger mv.)

• 200 m2 til multisal (arrangementsvirksomhed, foredrag, teater, koncerter, elev-præsentationer mv.).

De 760 m2 til møder, foredrag og udstillinger kan ses som en mulighed for at realisere ’fremtiden bibliotek’ i Brande, hvor biblioteket, udover at stille oplysning, information og viden til rådighed, netop skal fungere som kultur- og forsamlingshus.  

Samlet set vil biblioteket have godt 1353 m2 til rådighed.

Noget af tænkningen bag bibliotekets placering på skolen, er, at kommunens (skatteyderbetalte) lokaler skal kunne bruges i så mange timer som muligt. Ikke mindst efter ophør af skolens undervisningstid. Efter kl. 15/16 har borgerne således mulighed for at benytte ’skolens’ lokaler frem til kl. 21 eller senere om aftenen. 

Yderligere vil der, hvis skolen, biblioteket, musikskolen og det lokalhistoriske arkiv kommer under samme tag, være en unik og spændende mulighed for, at arbejde sammen om mange forskellige opgaver. Det er velkendt, at ’der kan ske uforudsete og spændende ting’, når forskellige slags fagligheder arbejder sammen. Mulighederne for det er selvsagt meget større, når samarbejdspartnerne bor dør om dør. Eksempelvis vil skole- og folkebibliotekarer meget nemmere kunne samarbejde om læringsforløb i ’digital dannelse’ (om hvordan skoleeleverne kan begå sig i den digitale verden). Forløb om litteraturformidling med forfatterworkshops og skriveværksteder er andre oplagte muligheder. Mulighederne er mange, og jeg er sikker på, at et lokale- og arbejdsfællesskab mellem biblioteket og den nye skole, vil kunne kaste noget nyt af sig på et velovervejet og solidt grundlag. 

Martin Lundsgaard-Leth

Kultur- og biblioteksleder i Ikast-Brande Kommune