Bestseller åbner Nordeuropas største solcellepark ved Holstebro

Med sine 207 megawatt skal solcelleparken bidrage til klimaomstillingen og sikre mere vedvarende energi i det danske elnet. Bag parken står Heartland, der har etableret den uden statslig støtte, og Bestseller, Normal og Nemlig.com vil med køb af strøm fra parken være med til at dække deres strømforbrug med grøn energi.

Det er Danmarks og Nordeuropas hidtil største solcellepark, der åbner, når parken kobles til det danske elnet i de kommende dage.

Når samtlige solceller er tilsluttet, har solcelleanlægget en kapacitet på 207 megawatt og kan producere grøn energi svarende til 130.000 danskeres årlige strømforbrug.

Lise Kaae, der er direktør i Heartland, glæder sig over, at anlægget nu er klar til at blive indviet og taget i brug:

- Det er en markant milepæl, der bidrager meget konkret til en grøn omstilling. Vi har nogle særlige muligheder for at investere langsigtet og i løsninger, der kan gøre en forskel. Vi er stolte over, at vores solcelleanlæg nu kan åbne og blive koblet på elnettet, så endnu flere danskere og virksomheder kan aftage grøn, vedvarende energi.”

Bestseller er en af de virksomheder, der vil aftage strøm fra solcelleparken. Modekoncernen ønsker helt konkret at dække hele sit energiforbrug med grøn, vedvarende energi.

- I Bestseller vil vi gerne benytte og samtidig fremme udviklingen af vedvarende energi, som spiller en afgørende rolle i den klima-omstilling, vi ønsker at bidrage til. Derfor er vi glade for, at solcelleanlægget gør det muligt for os at aftage grøn strøm svarende til vores energiforbrug, og som dermed bidrager til vores klimamål i Fashion FWD, siger Dorte Rye Olsen, der er ansvarlig for bæredygtighed hos Bestseller.

- Vi er samtidig bevidste om, at langt størstedelen af Bestsellers udvidede klimaaftryk findes i vores værdikæde, fra produktion til forbrugsfasen. Der er derfor fortsat meget arbejde forude i at nå vores samlede klimamål. Her tager vi ansvar for det, der starter ved os selv, hvilket er et vigtigt skridt i at inspirere til yderligere handling.

Etableringen af Nordeuropas største solcelleanlæg har været i gang i det seneste halvandet år, og danske Better Energy har været med til at opføre energiparken.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul