Benzinudslip gav storudrykning

OPDATERET: Meldingen lød på "større forurening", da brandfolkene fra Falck i Brande kl. 10.59 blev kaldt ud til et benzinudslip på OK-tanken på Hyvildvej, men i virkeligheden viste det sig heldigvis at være knap så dramatisk.

Under tankning var der blevet spildt benzin på området omkring benzinstanderne, så området blev først spulet og derefter blev det resterende opsamlet med kattegrus.

Efter mindre end en halv times indsats kunne det store opbud af brandkøretøjer derefter igen forlade tankstationen for at returnere til brandstationen.

Mindre end tre timer senere gik turen igen til OK-tanken, og heller ikke denne gang var det for at tanke brandkøretøjerne.

Denne gang var en slange blevet rykket af dieselstanderen, som derfor lækkede dieselolie, så brandfolkene måtte i gang igen efter samme procedure.

Indsatsleder Jan Johnsen oplyser, at tankstationen er udstyret med et opsamlings- og udskilningsanlæg, så hverken benzin eller diesel blev spulet direkte ud i kloakken.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul