Belgier blev europamester

Victor Campenaerts

"De sidste skal blive de første" lyder et berømt skriftsted, og det blev lige præcis facit, da de mandlige cykelryttere torsdag eftermiddag skulle afgøre, hvem der det næste år kan kalde sig europamester i enkeltstart.

Belgiske Victor Campenaerts startede som den sidste af de 33 startende ryttere og var også den sidste, der rundede vendepunktet på Herningvej mellem Brande og Arnborg.

I mål viste det sig dog, at han havde kørt hurtigst af alle, og dermed var europamesterskabet og guldmedaljen i hus, 3 sekunder foran forhåndsfavoritten, polske Maciej Bodnar, mens ireren Ryan Muller endte på tredjepladsen yderligere 2 sekunder efter.

Belgierens vindertid blev 53.12 minutter for de 46 kilometer.

Bedste dansker blev Martin Toft Madsen på en flot sjetteplads 45 sekunder efter vinderen.

Se billeder af rytternes passage af vendepunktet på Herningvej i galleriet nederst på forsiden og se den samlede resultatliste her: http://www.dcu-jf.dk/live/EM2017/MEFinishStanding.html

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul