Børns motion
Jeg har med undren læst hvad diverse kloge(?) mennesker her i Brande udtaler sig om børns motion. Jan Svendsen skriver om den store folkevandring, som han mener foregår hver dag fra Præstelundskolen til Kvickly, andre siger at det gode ved at der måske bliver bygget en helt ny skole tæt på Kvickly, er, at der skal være kantine med sunde fødevarer, som eleverne så kan købe.
De, der udtaler sig om den store folkevandring samt sunde fødevarer, ved jo ikke, hvad de der taler om, da unge mennesker gør lige det, de selv synes om; når man er ung, vil man da ikke gøre, som de gamle oldinge syntes er bedst, man gør da lige det, man ønsker.
Jeg mener, at det var noget bedre at bygge skolen, hvor den nu ligger, eller hvis det ikke kan lade sig gøre, så at bygge på Brande Fælled.
At man, som byrådet vil, bygger ved det gamle rådhus, har kommunen da overhovedet ikke råd til, hvis man da bare tænker lidt økonomisk.
Andre mener, at det lille stykke, der er fra Præstelundskolen til hallerne, er for langt at cykle/gå for eleverne, at den motion, de der får ved at skulle gå, ikke er den rigtige motion.
Jeg har i mit snart 72-årige liv ikke hørt mere vrøvl end det, de der skriver om.
Alle mennesker har godt af at gå/cykle; det er en rigtig god form for motion. At gå/cykle er en noget bedre motion end f.eks. at løbe eller den man kan få i en hal; husker endnu turene fra Slesvig til Viborg (Hærvejsvandring), hvor man fik opbygget muskelmasse til at modstå dagens udfordringer i frisk luft.
Og motion fik vi jo også rigeligt af, da jeg var barn, hvor vi hver dag skulle cykle de omkring 10 km. til skole – det var en rigtig god motion, og der var ingen, der tænkte på, om det var den rigtige motion, da det var den bedste motion, man kan få. At komme ud at gå/cykle samt få noget frisk luft er det bedste for børn; ingen hal-motion kan måle sig med at gå eller cykle i frisk luft.
Ved da ikke hvorfor byrådet har stirret sig blind på vores rådhus andet end der må da være en skjult dagsorden med det, for ingen normale mennesker renoverer da ikke først en bygning, for så når renoveringen er ovre at brække den ned.
Samt at rådhuset, der er renoveret således, at kommunens medarbejdere kan arbejde derfra uden omkostninger, skal flyttes til en gammel, utidssvarende skole i Ikast, der før den kan tages i brug skal renoveres for et større millionbeløb.
De afgørelser er der ingen, der forstår sig på, ej heller byrådet selv tror jeg.
Niels Peder Højmose
Nordlundvej 158
Tilføj kommentar