Anna Marie Holm er død

Så sent som i slutningen af april besøgte Anna Marie Holm børnehaven Uhrskoven i Uhre i forlængelse af sidste års børnefestival.

Vores meget gode veninde kunstneren Anna Marie Holm er død efter kort tids sygdom. Hun var et enestående menneske: åben, varm, nærværende, energisk, munter og dejlig. Egenskaber der gik igen, når hun arbejdede som kunstner. Det var altid noget, hun modtog, som skulle gives videre. Derfor blev arbejdet med børn så forløsende for hende. Hun blev kendt over hele verden for sin utæmmede og uhæmmede glæde ved børn, der fik dem til at udfolde sig med alskens materialer til originale ”kunstværker”. Meget af det samlet i nogle meget smukke kunstbøger. Nu er hun død, men hvor har hun dog nået at leve, og hvor har hun givet meget til os, der delte liv med hende.
Anna Marie Holm var fra Brande, hvor hendes far var manufakturhandler. Hun besøgte flere gange Brande med sin udfordrende og spændende kunst, men mest kendt blev hun her med sit ”Baby-art” i Remisen. Det hele sydede kogte i Remisen de dage, det varede.

Hun illustrerede også min lille bog mennesker imellem. Det var fantastisk at arbejde sammen med hende. Det beskrev jeg i den lille klumme Om at lære landskabet.

Æret være Anna Marie Holms minde.

Arne Ørtved

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul